Innovationssamarbejde

ITU Innovation understøtter IT-Universitetets tre kerneaktiviteter forskning, uddannelse samt innovation og samarbejde. Vores enhed arbejder for at sikre et innovativt og entreprenant økosystem på ITU, der understøtter ambitiøse iværksættere samt samfundsengageret forskning gennem videnssamarbejde.

ITU Innovation står for en række forskellige initiativer herunder workshops, mentoring og vejledning i innovationsprojekter og iværksætteri for både forskere og studerende på IT-Universitetet.

Vores primære opgaver er:

  1. At støtte studerende og forskere på ITU i at omsætte innovative og/eller entreprenante idéer til praktiske løsninger og bæredygtige forretningsmodeller.
  2. At engagere ITU-forskning i samfundsprojekter i samarbejde med offentlige og private partnere.

Vi arbejder for at gøre innovation, iværksætteri og samarbejde om den kommercielle udnyttelse af forskning bredt tilgængeligt på ITU. Målet er at fremme den praktiske anvendelse og kommercialisering af universitetets viden til samfundets bedste.


Vores fire fokusområder

Fire fokusområder

Hvad kan vi tilbyde?

IT-Universitetet tilbyder en one-point-entry via en KAM (’Key Account Manager’) funktion mod betaling bestående af følgende elementer:

1. Vi sætter os ind i kundens interesseområder baseret på møder, fremsendt materiale og samarbejdsmuligheder beskrevet af kunden, m.v.

2. Vi faciliterer kontakten til SAP (Student Affairs Programs) og specifikke undervisere i forbindelse med kurser, hvor kunden potentielt kan tage del og levere indhold fokuseret på fagligt og studierelevant indhold f.eks. cases til softwareudviklingskurser, indlæg om kundens brug af data og dataanalyse, cybersikkerhed i kritisk infrastruktur, etc.

3. Introduktion af kunden som potentiel partner til studerendes projektsamarbejder, bachelor projekter, specialer, m.v. Vi finder de rette personer at tale med om dette (i f.eks. BUILD Lab) baseret på input fra kunden, og sørger for at der er ’awarenes’ om kunden som projektpartner.


4. Kunden tilmeldes listen over potentielle kandidater til ITU’s matchmaking-dage (Employer Branding), hvor virksomheder, offentlige organisationer, foreninger og andre udstiller i ITU's atrium, hvor de studerende har mulighed for at komme forbi og blive introduceret til organisationer, deres virke og job muligheder.

5. Vi engagerer os i afdækningen af muligheder for:

  • Kurser (inkl. ”custom” kurser) i samarbejde med vores Life Long Learning afdeling
  • Potentielle foredrag indenfor emner specificeret af kunden
  • Eventuelle andre former for formidling

6. Baseret på den opbyggede viden om kunden, ’scouter’ vi løbende internt for samarbejdsmuligheder med forskningssiden, faciliterer kontakten mellem kunden og de relevante forskere samt støtter den administrative side af potentielle projekter.

Kontakt os

Camilla Bartholdy

Senior Innovation Partner
72185406
cbartholdy@itu.dk
 
Peter Ibsen

Senior Innovation Partner
 
peib@itu.dk
 
Nikolaj Oppermann

CEO, ITU Business Development ApS
 
nopp@itu.dk
 

Hvis du ønsker at får adgang til ny viden og forskning på dit forretningsområde, der kan skabe kommerciel værdi for din virksomhed, kan vejen frem være at ansætte en erhvervs-ph.d.

En erhvervs-ph.d. er et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt og ph.d.-uddannelse, der gennemføres af en erhvervs-ph.d.-kandidat i samarbejde med en virksomhed og et universitet.

Det er en unik og tilskudsberettiget mulighed for din virksomhed for at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft og til at drage nytte af universiteternes viden og forskning. Innovationsfonden investerer i erhvervs-ph.d.-projekter af høj kvalitet og med kommerciel relevans for virksomheden.

Mere information