Bevilling: ITU-forsker vil skabe transparens i AI-modellers datagrundlag
Adjunkt på IT-Universitetet i København, Anna Rogers, har sikret en fornem Villum Young Investigator-bevilling på 7 millioner kroner, som skal bruges til at skabe større klarhed vedrørende det datagrundlag, som kunstig intelligens trænes på.
Anna RogersInstitut for DatalogiForskningalgoritmerbevillingerkunstig intelligenssprogteknologi
Sidste år kårede Dansk Sprognævn ChatGPT som det ord, der bedst karakteriserer 2023.Den kan både skrive taler, festsange og dansk stil, hvis man forstår at kommunikere med den. ChatGPT tilhører den såkaldte generative form for kunstig intelligens, der kan producere nyt indhold ud fra data, den er blevet fodret med. Men den angiver ikke, hvilke kilder den baserer sine svar på, så det er ikke nemt at kigge den i kortene.
I år har Villum Fonden modtaget 142 ansøgninger til Villum Young Investigator-programmet. De 18 forskere, der er kommet gennem nåleøjet, har været igennem en proces med faglig bedømmelse, interview med fondens videnskabelige komité og endelig godkendelse i fondens bestyrelse.